|
Casanova di Neri Brunello di Montalcino Tenuta Nuova 2000 er en såkaldt "enkeltmarks-brunello" fra et helt unikt terroir i Montalcino. Vinen har lagret 29 måneder på forskellige størrelser egefade for at opnå en perfekt balance. Vinen får 92/100 pts. i Wine Spectator
Om vingården
Casanova di Neri blev grundlagt i 1971, da Giovanni Neri købte et stort stykke jord i Montalcino. I de efterfølgende år blev der opkøbt mere jord ud fra særlige kriterier. Resultatet er i dag omkring 36 hektar vinmarker i fire særegne områder: il Pietradonice i Castelnuovo dell'Abate, le Cetine i Sant'Angelo in Colle, il Cerretalto og il Fiesole tæt på vingården af samme navn med udsigt mod Montalcino. Alle vinmarker er udvalgt med et særligt øje til jordbund, mikroklima og position, som sammenholdt med selve håndværket på en velorganiseret vingård resulterer i forbedret druekvalitet år for år.
Især amerikanske Wine Spectator har rost denne vingård og betegner den som den bedste i Brunello di Montalcino. Vinen har 92/100 pts.
|