Champagne
Champagne er en magisk vin. Ud af Frankrigs mindst modne og sure vin kan man fremstille
den mest overdådige og sprudlende drik, champagne. Og selv om flere andre vindistrikter
har forsøgt at fremstille mousserende vin på samme måde, så kommer de aldrig op i
nærheden af ægte champagne - den er bare bedre.
Champagne fremstilles af tre druer Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. Nogle gange
optræder druerne alene mens de andre gange blandes afhængig af champagnehusets
foretrukne stil. Står der således Blanc de Blanc på flasken er den udelukkende
fremstillet af Chardonnay (grøn drue), mens Blanc de Noirs viser at champagnen er hvid og
udelukkende fremstillet af blå druer (Pinot).
Den almindelige champagne er uden årgang. Her forsøger champagne
huset, at ramme en bestemt stil hvert år og vin fra flere årgange blandes, så
champagnen bliver så ensartet som muligt. Så findes der de dyrere årgangschampagner.
Disse laves kun i gode årgange. En champagne med årgang er mere fyldig og dyb og kan i
gode årgange lagre i mange år. Årgangschampagne er fremragende til mad, mens den
almindelige champagne er perfekt til aperitif og festlige lejligheder.
Er der en bestemt champagne, du søger, eller vil du have sammensat en champagnegave, så
kontakt os. Vi kan sikkert skaffe den... |